Grundlovsdag / Fars dag
Leave a CommentAf Julie Rokkjær Birch, Museumsdirektør
I dag er en mærkedag for vores demokrati. Vi fejrer den første danske grundlov, som blev underskrevet 5. juni 1849 af Kong Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki og folkestyre.
Men rent faktisk var det kun omkring 14% af den danske befolkning, der havde stemmeret i 1849. Udelukket fra politisk deltagelse var de såkaldte syv F’er: fruentimmere (kvinder), folkehold (tjenestefolk), fattige, fallenter (konkursramte), fjolser (psykisk syge), forbrydere og fremmede. Fuld politisk ligestilling kom først med grundlovsændringen af 5. juni 1915, der gav stemmeret og valgbarhed til stort set alle, kvinder som mænd. 1915 blev altså året, hvor Danmark fik sit folkedemokrati, og kvinderne har siden tilført nye dimensioner til den politiske debat, som har været afgørende for udviklingen af det velfærdssamfund, vi kender i dag.
Grundlovsdag handler altså i den grad om ligestilling – om demokrati, magt og bevægelse. Og man kan sige meget om mærkedage – men de minder os om ikke at tage noget for givet resten af året. 8. marts minder os om ikke at tage kvinders nyvundne rettigheder for givet, 10. december er FNs menneskerettighedsdag, den 1. april minder os om ikke at tage os selv alt for alvorligt – og så videre.
Fars dag er en anden mærkedag, som vi i Danmark også fejrer den 5. juni. I de øvrige nordiske lande ligger fars dag 2. søndag i november. Grundlovsdag er en mærkedag af de helt store og vel det nærmeste, vi kommer en dansk nationaldag. Så jeg synes faktisk, det er lidt synd, at fars dag i Danmark falder sammen med netop den. Far fortjener sin egen dag, for han er jo den bedste i verden – han er i hvert fald ligeså god som mor.
Faderskabet har fortjent og trænger til at blive talt op. Kvinderne har i nyere tids historie formået at vriste sig fri af århundreders umyndiggørelse og bevæget sig fra den private sfære og ud på de offentlige arenaer på (næsten) lige fod med mænd. Vel at mærke samtidigt med, at kvinderollen har bibeholdt sin arketypiske status som den primære, almoderlige omsorgsgiver. Statistikker viser, at det stadig er kvinder, der har langt størstedelen af ansvaret for husholdning og børn – samtidig med, at de for længst har indtaget uddannelser og arbejdsmarked. Kvinder i Danmark har ret til (øremærket) 14 ugers orlov efter fødslen – far har kun ret til 14 dage. I Danmark tager mænd ca. 9 % af barselsorloven, og de har slet ikke som kvinderne taget samme ryk i forholdet mellem den offentlige og den private sfære. Det er ikke så mærkeligt, at langt flere kvinder end mænd går ned med stress, for det er da en tosset arbejdsdeling.
Men fædre er ligeså meget forældre som mødre – og den nuværende skævhed og indirekte nedvurdering af faderrollen kommer hverken far mor eller børn til gode. Og nej: der er ingen forskning, der viser, at mænd ikke kan være nøjagtig lige så gode omsorgsgivere som mor.
Faderskabet har fortjent og trænger til at blive talt op. Kvinderne har i nyere tids historie formået at vriste sig fri af århundreders umyndiggørelse og bevæget sig fra den private sfære og ud på de offentlige arenaer på (næsten) lige fod med mænd. Vel at mærke samtidig med, at kvinderollen har bibeholdt sin arketypiske status som den primære, almoderlige omsorgsgiver. Statistikker viser, at det stadig er kvinder, der har langt størstedelen af ansvaret for husholdning og børn – samtidig med, at de for længst har indtaget uddannelser og arbejdsmarked. I Danmark tager mænd ca. 9 pct. af barselsorloven, og de har slet ikke som kvinderne taget samme ryk i forholdet mellem den offentlige og den private sfære. Det er ikke så mærkeligt, at langt flere kvinder end mænd går ned med stress, for det er da en tosset arbejdsdeling.
Så lad os tale om farrollen med far og lade hans dag være hans. Hvornår skal vi fejre den?
