Coronakrisen har noget at lære os

Lige nu kæmper verden med at finde en modgift til coronavirussen. Imens vi venter, bør vi udnytte krisens særlige sindstilstand til at iværksætte en grundlæggende erkendelse af, hvad modgiften til ’accelerationsregimet’ kunne bestå i.

af Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør

JEG STÅR I mit soveværelse og konstaterer med en næsten symbolsk erkendelse, at en af bøgerne på mit natbord er ’Fremmedgørelse og Acceleration’ af stjernesociologen Hartmut Rosa (f. 1965). Bogen er en analyse af de accelerationsprocesser, der præger det moderne liv, og et bud på konsekvenserne af et stadigt højere tempo i vores samfund. Den centrale pointe i bogen er, at moderne mennesker bliver mere og mere fremmedgjorte fra sig selv, hinanden og de fysiske og sociale rammer, der omgiver dem. Den beskriver, hvordan vi effektiviserer vores hverdag og sparer tid, så vi kan løbe hurtigere og hurtigere; men vi har stadig aldrig tid nok. Jeg var cirka halvvejs i bogen, da coronasmitten fik statsminister Mette Frederiksen til at slå bremsen i og lukke Danmark ned. Så stod jeg der med tvillinger på syv, der skulle hjemmeskoles, og et museum at dirigere gennem en krise. Lige dét scenarie har der ikke umiddelbart været meget opbremsning over, men noget er alligevel forandret.

 

LIGE NU kæmper verden med at finde en modgift til coronavirussen. Imens vi venter, bør vi udnytte krisens særlige sindstilstand til at iværksætte en grundlæggende erkendelse af, hvad modgiften til ’accelerationsregimet’ kunne bestå i. Vi skal gennemskue, hvordan vi styrker relationen mellem selvet og verden. Hvordan ser vi på os selv og verden med et normkritisk blik?

 

Læs hele indlægge på Ræson.dk her >>