Museets historie

KØN er et af de få museer af sin art i verden med fokus på køn og ligestilling, som arbejder på et museumsprofessionelt niveau.

KØN har til huse på Domkirkepladsen 5, i hjertet af Aarhus.

KØN er barn af 1980’erne. Den nye kvindebevægelse i 1970’erne gav anledning til tværfaglig kvindeforskning på universiteter og læreanstalter. Herfra udsprang idéen om at skabe et kvindemuseum, et sted, hvor resultater fra kvindeforskningen kunne være til glæde for brede kredse, og et sted, hvor man vedvarende kunne samle ind fra kvinders kulturhistorie.

KØN startede som en græsrodsbevægelse, en museumsforening ved navn Kvindemuseet. Foreningen havde det dobbelte formål at opbygge et kvindemuseum og skabe arbejdspladser for kvinder. Museumsforeningen blev stiftet ved en generalforsamling den 31. oktober 1982.

I Festugen 1984 inviterede museet publikum indenfor til udstillingerne Vokseværk i den gamle politistation og For lud og koldt vand i den gamle retiradegård. I november samme år åbnede museet sin første større udstilling, Giv plads for liv, om tjenestepigeliv, moderskab og ungpigedrømme. Herefter har museet vist 4-6 nye udstillinger årligt og opbygget en bred og alsidig samling med dokumentation af kvinders historie.

Museet opbyggede samlinger og skabte udstillinger, som vandt bred anerkendelse. Med virkning fra 1991 blev museet statsanerkendt som et landsdækkende specialmuseum med ansvar for kvinders kulturhistorie i nyere tid.

Museets samling omfatter derfor traditionelle kvindeliv, hvor husarbejde og moderskab var det centrale, men også enere blandt kvinder, som gjorde oprør eller gik egne og nye veje, er repræsenteret. Samlingerne indeholder enkeltgenstande og helsamlinger fra såvel by- som landkultur, der fortæller om kontinuitet og forandring, overleveringer og brud mellem generationer, klasser og etniske grupperinger. Se uddrag fra museets samling.

Nyt ansvarsområde
Meget er sket i relationen mellem kønnene siden Kvindemuseumsforeningen så dagens lys. Også mænds kønsroller og funktion i samfundet har ændret sig markant. Kulturarven hviler sine steder på gamle opdelinger mellem køn og roller, mens nutiden forventer friere udfoldelse af alle køn. Ligesom kvindeforskningen på universiteterne i dag kaldes kønsforskning, har museet fulgt samme udvikling i sin løbende skildring og dokumentation af kulturhistorien.

I maj 2016 anerkendte Slots- og kulturstyrelsen derfor, at museet fik udvidet sit fokus og ansvarsområde.

Museet beskæftiger sig i dag bredt med kønnenes kulturhistorie og involverer alle på tværs af køn i indsamling, udstillinger, forskning m.v.

I februar 2021 skiftede museet navn fra Kvindemuseet til KØN som naturlig konsekvens af forandringen med et nyt, udvidet ansvarsområde i 2016.

Som en aktiv og moderne museumsinstitution arbejder museet med at involvere museumsgæsten direkte i udstillingerne ved at skabe nysgerrighed, dialog, refleksion og viden om kønnets betydning – historisk, aktuelt og i fremtiden.

Bygningen
Bygningen, som museet har haft til huse i siden 1984, blev oprindeligt bygget som rådhus i 1857, længe før kvinderne fik stemmeret. I 1879 blev en arrestbygning tilføjet og frem til det nuværende rådhus stod færdigt i 1941, fungerede bygningen både som rådhus og politistation. Efter 1941 overtog politiet hele bygningen, og der var politistation indtil 1984, hvor museet flyttede ind med samlingsopbygning, forskningsprojekter og udstillingsplaner.

Mathilde Fibigers Have blev i starten af 1990’erne anlagt som en offentlig plads lige ved siden af museet. Her holder museet forskellige events, og i løbet af sommeren kan caféens mad nydes ved små borde i den hyggelige have. I 2005 kunne museet udvide i sidebygningen, som oprindeligt var bygget som arresthus.

Museet fortæller demokratihistorie og fremhæver bygningens ældre rådhussal som museets største og mest markante genstand. Her formidles historier om kvinders vej til demokrati og magt med ligestillede muligheder og diversitet inden for køn som fremtidsperspektiv.

I 1992-94 renoverede Aarhus Kommune bygningerne fra kælder til kvist. Bygningerne blev herefter totalt fredede.

I 2014 modtog museet en større donation fra Salling Fondene til bl.a. nye plankegulve. Fra 2018-2021 gennemgik museet en revitalisering med nyt interiør i café, reception og udstillinger, samt udendørs formidling og lyskunst i vinduerne takket være store donationer fra Salling Fondene, Augustinusfonden og A.P. Møller Fonden.