Nyt fra museumsdirektøren: Museer der vil noget

01.08.2019

Nyt fra museumsdirektøren: Museer der vil noget

Kvindemuseet har altid været aktivistisk, men nu er ‘museum activism’ blevet et voksende internationalt fænomen. Museerne har et stort potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger. Dette har Kvindemuseets direktør, Julie Rokkjær Birch, skrevet om i denne kronik.

I januar 2017 sendte MoMA i New York en direkte hilsen til USA’s nye præsident, da de fjernede malerier af Matisse og Picasso i museets udstillinger og erstattede dem med værker af kunstnere fra seks lande omfattet af The Muslim Travel Ban.

Den 8. marts 2017 tog Kvindemuseet initiativ til en Equality March i Aarhus. Under #metoo-bevægelsens ulmen forvandledes museet til speaker’s corner, bannerværksted og mobiliseringsplatform for en stor ligestillingsdemonstration. Aarhus Politi vurderede, at 1.500 personer deltog. Arrangementet gentages nu hvert år på museet den 8. marts.

At museer foretager sådanne aktivistiske handlinger, at de arbejder med sprængfarligt stof og skaber debat ved at tage store, politisk ømtålelige og tabubelagte problemstillinger op – og har en holdning til dem – er et nyt og voksende fænomen. Flere og flere museer ønsker at sætte nye dagsordener politisk, kulturelt og socialt, og flere og flere museers eksplicitte mission er at skabe social forandring. Aktivismen, som synes at spire, tager typisk udgangspunkt i en opfattelse af, at det etablerede politiske system ikke kan eller vil adressere væsentlige problemer i samfundet.

Kvindemuseet har altid været aktivistisk – men Kvindemuseet er nu heller ikke et hvilket som helst kulturhistorisk museum. Dog mener jeg, at museer generelt har et potentiale i forhold til at adressere, kvalificere og mobilisere handling bag samfundsmæssige problemstillinger, og at det kan komme både museerne, de besøgende og fællesskabet uden for museerne til gode…

Læs hele kronikken her >>