Kønsroller, forventninger og drømme blandt 1800-tallets borgerskab
I dette forløb får eleverne til opgave at skabe en miniudstilling, der formidler synet på køn blandt 1800-tallets borgerskab og bringer perspektiverer til nutiden.
Eleverne får fingrene i museumsgenstande, der kan fortælle om mode og skønhedsidealer, uddannelse og job, ægteskab og seksualmoral samt opdragelse og karakterdannelse i perioden omkring Romantikken og Det Moderne Gennembrud. Der vil også være uddrag fra datidens litteratur og kunst, som bidrager til en fornemmelse af borgerskabets forståelser af kærlighed, karrierer og kønsroller.
Det er op til eleverne, hvordan de sammensætter deres udstilling, hvad den skal hedde og hvilke spørgsmål den stiller. Her lærer eleverne både om og gennem kurateringsprocessen. For hvad sker der, når vi udvælger nogle fortællinger, historiske skikkelser eller genstande frem for andre? Og hvilken rolle spiller det egentlig, hvem der står bag udvælgelsen?
Forløbet giver således både anledning til at arbejde med den konkrete periode og dens kønsroller samt at reflektere over historiebrug og -metode eller repræsentation i danskfaget.
Vi anbefaler, at eleverne kender til perioden fra dansk- eller historieundervisningen forud besøget. Find gratis undervisningsmateriale til undervisningen her.
Læs aftalebetingelser i forbindelse med booking af undervisning her
Loft for elever: 30 stk.
Fag: Samfundsfag, historie, dansk.
Tid: 90 min.
Pris: 900,-