Kvindeliv fra urtid til nutid

2002 - 2014

Med genstande og billeder vises kvindeliv fra civilisationens begyndelse op til vores egen tid.
Udstillingens gennemgående temaer er fødsler, arbejde, lærdom og hverdagsliv til alle tider samt magt og afmagt.

I små glimt fremstår historiske portrætter af markante kvinder og af de kvindebevægelser, som har medvirket til at ændre vores historie og vilkår.

Forhistorisk tid

Man formoder, at der tidligt har været arbejdsdeling mellem kvinder og mænd således, at kvinderne fortrinsvis har samlet muslinger og østers ved kysterne samt frugt, korn og frø, og at mændene fortrinsvis har jaget og fisket. I jæger-samler samfundet var størstedelen af føden vegetabilsk.

Middelalderen

Kristentroen kom til Danmark. Med den kom billeder af Eva med det fristende æble og Maria med den tilgivende moderfavn. Biblens fortællinger og hverdagslivets funktioner blev vist i kalkmalerier i de mange kirker, som blev bygget alle steder i landet. Kirkerne blev de nye samlingssteder.

Renæssancen

Efter reformationen i 1536, hvor man bl.a. fjernede helgendyrkelsen og Jomfru Marias betydning for menneskenes relation til det himmelske, lades kirken tilbage uden kvindelige aktører og troen uden kvindelige forbilleder.

Oplysning og frihed

I løbet af 1700-tallet voksede en ny ideologi og tankegang frem, der var baseret på fornuften. Dette ændrede også synet på kvinden. Kvinden blev af 1700-tallets tænkere anerkendt som ligeværdig med manden og værende i besiddelse af de samme evner og de samme muligheder.

Uddannelse og borgerret

I 1850 udkom brevromanen ’Clara Raphael – 12 breve’, skrevet af den kun 19-årige privatlærerinde Mathilde Fibiger. Romanen satte spørgsmålstegn ved kvindens stilling i samfundet. Hermed var kvindefrigørelsen for første gang i nyere tid offentligt sat på dagsordenen i Danmark.

Frue og tjenestepige

Borgerskabskvinden og gårdmandskonen havde behov for tjeneste-folk. Det var fruens ansvar, at husførelsen fungerede. Samtidig var en god husmor én, der ledede en stor eller lille husholdning og videregav sin viden og sine kvalifikationer til de, der var ansat hos hende.

Opdragelse og pigehjem

Vandringen fra land til by kunne være svær. Det funklende og pulserende storbyliv, som mange af de unge kvinder længtes efter, viste sig ikke altid at være lykken. Ensomhed, elendige arbejds-, løn- og boligforhold tvang nogle af de unge kvinder på gaden for at tigge eller tjene penge ved prostitution.

FiJ – Fødselsantalten i Jylland

FiJ blev indviet i 1910. Det var et tilbud for ugifte, ofte ubemidlede, gravide, men også gifte kvinder i Jylland kunne, hvis omstændighederne talte derfor – og ofte mod betaling – føde på FiJ. På fødeanstalten kunne ugifte gravide føde under betryggende og anonyme forhold.

Fem generationer

Henriette og Hjalmar Aae tegnede og byggede villaen på Strandvejen i Århus og flyttede ind i 1902. Med sig havde de deres to små piger, Vibbe og Karen, født i henholdsvis 1898 og 1901. Hjalmar Aae arbejdede i en årrække som byrådssekretær i det gamle rådhus på Domkirkepladsen 5, nu Kvindemuseet.

Arbejde og fællesskaber

Arbejde uden for hjemmet var en nødvendighed for nogle kvinder, et ønske for andre. Industrialisering, specialisering af håndværk og udbygning af et offentligt forsorgs- og sundhedsvæsen betød, at kvinders mulighed for at skaffe sig arbejde uden for hjemmet blev flere og bedre.

Husførelse og husarbejde

Husførelse var engang rygraden i den kvindelige identitet. Husmodergerningen var ulønnet. Husførelse og husarbejde efterlader sig kun få varige resultater og produkter for eftertiden. Det, der fremstilles, bliver bogstaveligt talt spist eller slidt op.

Krigs- og krisetider

9. april 1940 kom krigen til Danmark, og hverdagen ændredes drastisk. Mørklægning, luftalarm, beskyttelsesrum og angst blev en del af dagligdagen, det samme gjorde rationeringsmærker, hamstring, genbrug og omsyning. Overalt skulle der spares, og opfindsomheden var stor.

Livet på landet i 1950’erne

I 1950’erne var forandringerne på vej med nye redskaber og dyrkningsmetoder på landet. De gamle redskaber, der igen havde været fremme i besættelsesårene, blev stillet til side og malkemaskinen kom ind i de besætninger, hvor man hidtil havde håndmalket.

Familie og arbejdsliv

I 1950’erne stod kernefamilien centralt – et familieideal bestående af far, mor og børn. I idealfamilien arbejdede manden for at tjene penge til familiens underhold, mens kvinden gik hjemme, stod for husholdningen og børnenes opdragelse.

Lighed, frihed og søsterskab

1970’ernes kvindebevægelse lå i forlængelse af og samtidig med ungdomsoprøret og var bl.a. en reaktion på uindfriede forventninger om lighed mellem kønnene. Bevægelsen var et opgør med kvinderollen og et oprør mod de materielle uligheder mellem mænd og kvinder.

Diversitet og mangfoldighed

Gennem arbejde og uddannelse, kamp og medansvar i det samfundsmæssige liv er kvinderne i Danmark nået langt, hvad angår at have samme muligheder som mænd økonomisk, politisk og privat. Ligestillingen er ikke nået, men er måske indenfor rækkevidde.

Krop og pleje

Blod og menstruation har påkaldt sig kvinders skjulte opfindsomhed og diskrete regler om renlighed og hygiejne. Der er syet, hæklet og strikket hygiejnebind, som efter vask blev brugt igen og igen – indtil fabrikker og reklameindustri gik sammen om at gøre minusdage til plusdage.