Fernisering på ny udstilling – Simple Dreams

23.08.2016

Fernisering på ny udstilling – Simple Dreams

Hvordan gentænker man sit liv, så det kan fortsætte og skaber nye drømme for fremtiden, når det er blevet afbrudt og vendt på hovedet af borgerkrig og flugt? Dette spørgsmål bliver vi klogere på i den etnografiske særudstilling Simple dreams, der formidler fire personlige historier om livet som ung syrisk mand, flygtning og studerende i den jordanske hovedstad Amman. I udstillingen står vi ansigt til ansigt med Bilal, Nawras, Salah and Abood, der hver især beretter om deres oplevelser af at måtte tilpasse sig selv og sine planer, ambitioner og drømme for fremtiden til en ny virkelighed. De fortæller om den betydning, krigen har haft for deres individuelle liv og fremtider, og vi får således et indblik i aspekter af krigens konsekvenser for Syriens unge.

Fernisering onsdag d. 24. august kl. 15 – 16.30
Der er gratis entré til ferniseringen