Dronningens sidste vink

08.07.2022

Dronningens sidste vink

Kæmpe prisvindende portræt af den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard med perler, der var klassisk for hans karakter som Dronningen, kan opleves på KØN indtil den 30. september.

Vi kender alle Ulf Pilgaard i rollen som Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Den folkekære skuespiller har parodieret Dronningen i utallige revyer, og rollen har opnået ikonisk status. Fotograf Martin Bubandt har foreviget Ulf Pilgaard i portrættet ”Dronningens sidste vink”, i forbindelse med Ulf Pilgaards sidste optræden på de skrå brædder i Cirkusrevyen, og han siger: “”Tak for oplevelserne, Ulf. Og tak, fordi vi lever i en tid, hvor en konge også kan være en dronning.”

Fotoet vandt for nylig årets portræt, og nu kan gæster på museet se det kæmpestore portræt lige ved indgangen til museets udstillinger. Portrættet erstatter Aske Kreilgaards omtalte AGAPE-skulptur, der nu kan opleves som en del af udstillingen KØN Redelighed.

Er man interesseret i at dykke mere ned i køn på teaterscenen, så kan udstillingen ”KØN PÅ SCENEN – Teater til tiden”, der markerer 300-året for teater i Danmark, opleves indtil den 30. september.