Nyt fra museumsdirektøren: VALG 1915-2019

15.05.2019

Nyt fra museumsdirektøren: VALG 1915-2019

På Kvindemuseet hænger en platte i udstillingen. Ubetydelig af udseende, men for mig en juvel. På platten står der: »5. juni 1915. Til minde om de mænd, der gav kvinden ligestilling med manden i landets styrelse.« På platten er desuden billeder af Christian X og tretten af de mandlige politikere, der havde medvirket til, at kvindernes valgret blev stemt igennem.

Denne hyldest til mændene, der ”gav kvinden ligestilling” giver mig et smil på læben, men den minder mig også dagligt om, at intet kommer af sig selv. Og at kønnenes ligestilling kræver fælles, aktiv indsats fra alle køn. Vores demokratis historie er ung, og den politiske ligestilling har været et langt, sejt træk. Op gennem 1800-tallet påpegede aktive kvinder og progressive mænd, at politisk medborgerskab skulle omfatte alle uanset køn og social status. Efter grundlovsændringen kom første rigsdagsvalg i 1918. Da var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Blandt dem Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister – og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering. Først ved valgene i 1970’erne voksede antallet af folkevalgte kvinder til Folketinget for alvor. I dag er 37 pct. af folketingspolitikerne kvinder.

Læs hele indlægget her >>>