Museet går live i UGE SEX

08.02.2021 - 11.02.2021 · 10:00

Museet går live i UGE SEX

Gratis online seksualundervisning til alle landets 8.-10. klasses elever

I uge 6 opfordres landets skoler til at undervise eleverne i seksualundervisning gennem Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne. Normalt er det årets travleste uge på museet med et virvar af unge mennesker, som aktivt bidrager i spændende debatter om normer for køn, krop og seksualitet.

Sådan er det – grundet corona – desværre ikke i år.

Men selvom museets udstillinger i år – højst sandsynligt – er lukkede i uge 6, inviterer vi alligevel indenfor.

Det foregår via to undervisningsforløb. Første forløb livestreames på Facebook og det andet kan ses på vores Facebook side, blog og på YouTube. Det er selvfølgelig gratis at deltage, og alle landets 8.-10. klasser samt andre interesserede er meget velkomne.

Årets Uge Sex tema er KØN. I undervisningsforløbene får eleverne mulighed for virtuelt at besøge museets udstillinger. Her vil museets genstande og de kulturhistoriske fortællinger blive sat op mod nutidens syn på køn og seksualitet.

 

TIL LÆREREN
Information omkring praktik, forløbets indhold, faglige mål og inspiration til elevopgaver findes i pdf’erne her:

 

Tilmelding er ikke nødvendigt.

 

  • HVAD ER KØN?
    Tidspunkt: Mandag d. 8. februar kl. 10-11
    Link: Facebook livestreaming
    – Hvad er forskellen på det tildelte køn, kønsidentitet og kønsudtryk?
    – Hvad kan kulturhistorien fortælle os om nutidens syn på køn, kønsroller og seksualitet?
    – Hvad er normer, og hvad har de med køn og kønsroller at gøre?

 

  • ER DU KØN?
    Tidspunkt: Torsdag d. 11. februar kl. 10-11
    Link: Facebook, blog eller YouTube.                                                                                                                  – Hvorfor taler vi om ”12-tals piger”, ”tabermænd” og ”fuckbois”, og hvad er en ”feltmadras”, en ”rendemaske” og en ”hanrej”?                                                                                                                             – Hvad vil det sige ”at mande sig op”, og kan en kvinde også ”have nosser” eller være ”en vatpik”?   – Hvorfor knytter mange skældsord sig til køn og seksualitet?

 

FORHINDRET I AT DELTAGE?
Du kommer til at kunne se – og gense – undervisningsforløbene på vores blog og på YouTube.