Efterårsferien på Kvindemuseet står i strikkeriets tegn.
Strik er mere end sokker og halstørklæder, og det er igen blevet populært at strikke. Stikkeklubber myldrer frem, hvor der deles idéer til sjove og skæve strikkerier og man samles om det hyggelige håndværk.
Vi åbner udstillingen Knitted art to Wear af strikkeforeningen Seriøst strik for sjov, der arbejder med at synliggøre håndstrik som personligt udtryksmiddel. Udstillingens værker er inspireret af noget ”skævt” – men kan benyttes som beklædning og er således strikket kunst, man kan tage på.
I stueetagen vil der lørdag d. 15. og søndag d. 16 oktober kl. 11 – 15 samt mandag – fredag i uge 42 kl. 10 – 15.00 være garn-workshop for børn og deres voksne. Her kan I lave jeres egne pompon’er og edderkopper og metervis af fingerstrik og en masse andet sjov med garn.
Sammen kan hele familien følge den røde tråd på genstandsjagt rundt i museets udstillinger, og snakke om hvordan det var at være barn i “gamle dage” i forhold til nu.
I kan også gå på skattejagt efter små garndukker i udstillingen pigernes og drengenes historier. Følg skattekortet rundt i udstillingen og find de 5 små dukker der har gemt sig mellem børnenes legetøj. Der venter en lille overraskelse til de små skattejægere.
Vi glæder os til at se jer i efterårsferien.
Mange tak til disse skønne garnforretninger, der har doneret garn til sjove eterårsaktiviteter. Vi kan varmt anbefale at besøge:
Garnkisten
City Stiffer & Garn
Strikkepinden og den lille Zebra