Seksualundervisning om KØN og KROP
I forløbet KROP præsenteres eleverne for de normer, tabuer og idealer for køn og krop, der har gjort sig gældende gennem tiden. De vil opnå en forståelse af, hvordan de forventninger vi har til vores kroppe i dag har rod i ældgamle traditioner og normer.
På et stjerneløb dykker eleverne ned i forskellige emner, der relaterer sig til kropsidealer, idéer om maskulinitet og femininitet, normer for køn og beklædning samt tabuisering af eksempelvis kropsvæsker og hårfjerning.
Gennem et kulturhistorisk og normkritisk blik på kroppen arbejder eleverne med emner, som rækker ind i deres livsverden. De samfundsmæssige normer, som de oplever på egen krop, sættes op mod kulturhistorien for på den måde at vise eleverne en kulturel forankring, men også en historisk forandring. At de er historieskabte såvel som historieskabende – i de valg de træffer.
Forløbet er udviklet i samarbejde med fire aarhusianske skoler, Normstormerne, samt Naturhistorisk Museum.
Projektudviklingen blev støttet af Kulturstyrelsen.
Se også vores andet seksualundervisningsforløb, SEX, hvis I ønsker et fokus på seksualitet, prævention og grænser.
Læs aftalebetingelser i forbindelse med booking af undervisning her.
Loft for elever: 30 stk.
Klassetrin: 7.–10. klasse
Fag: Seksualundervisning, dansk og historie
Tid: 90 min.
Pris: 750,-