Interessen for barnedåb er stor. Det gælder både, når det drejer sig om dåb i vores egen nære familie, og når det vedrører dåb i kongehuset.
Kvindemuseet viser i anledning af den forestående dåb i kongefamilien en mindre udstilling om, hvordan kongelig dåb er foregået siden midten af 1600-tallet – set gennem avisernes øjne. Udstillingen bygger på sognepræst Lone Hindø og journalist Else Boelskifte’s bog: Kongelig dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten.