Giver fortæller, at dåbskjolen stammer fra hendes søsters familie og har tilhørt Carla, født i Kolding 1891, gift med Frederik (ved kongebrev) 1919, død på Fjelstrup Plejehjem 1970. Parret fik tre børn, der formentlig alle er døbt i kjolen: Anders, 1919-?, Just, 1920-1990 og Annelise, 1928-1978.
Æggeskalsfarvet dåbskjole i lærredsvævet silke med kniplede blonder og lange ærmer (LUA: 15 cm). Overdelen har rund hals og lange påsyede ærmer med blondekanter. Skørtet er rynket til i taljen og har fem indsatte blonder med 5 cm afstand hver fra nederste kant. Åben i ryggen og har silke bindebånd i taljen. (L: 77 cm)
Intakt. Bindebånd slidte. God stand.