Rasmus Bech mener, at kvinder fortjener deres helt eget museum. På KØN mener vi, at kvinder fortjener at være repræsenteret på ALLE museer.

Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør

Rasmus Bech skriver 17.3.2021 i Politiken: ”Kvindemuseet eksisterer ikke længere” og ”det er blevet stjålet af kønskrigere”. Fordi museet har skiftet navn til KØN.

Lignende ytringer har lydt blandt modstanderne af museets navneskifte, og derfor denne kommentar:

Museet lever skam i bedste velgående, og vi ønsker ikke at ”forandre museet til et minoritetsmuseum”, som Bech skriver. Faktisk gør vi det helt modsatte: vi sætter fokus på relationerne mellem køn og på, hvad køn har betydet til forskellige tider – for os alle sammen.

Det nye navn varsler i øvrigt ingen forandring. Navnet er derimod en helt naturlig konsekvens af den forandring, som allerede skete i 2016, hvor museet fik et nyt, udvidet ansvarsområde: kønnenes kulturhistorie.

Et navneskifte kan på ingen måde ændre ved, at kvinders historie og livsvilkår uundgåeligt er afsættet på et museum om køn, ligestilling og mangfoldighed.

Rasmus Bech skriver, at kvinder fortjener deres helt eget museum. På KØN mener vi, at kvinder fortjener at være repræsenteret på ALLE museer. Det har museet gennem årene i den grad bidraget til, og det var medvirkende til, at museet i 2016 gik ind i sin næste livsfase. Som altså ikke er sket på bekostning af kvinder, men som en overbygning og en inklusion i takt med udviklingen af forskningsfeltet.

Samme navneudvikling er sket på det, der førhen hed kvindeforskning på universiteterne, og som for længst har ændret navn til kønsforskning. Bogstaverne i KVINFO står heller ikke længere for ’noget med kvinde’, men for ’køn, viden, information og forskning’. Det betyder ikke, at vi ikke vil sige ordet ’kvinde’, eller at blikket på kvinders vilkår og historie er forsvundet. Det betyder, at blikket sættes i relation. Og kvinder er altså et køn. Som Simone de Beauvoir så ikonisk skrev i det feministiske hovedværk ’Det andet køn’ fra 1949: ”kvinden er kønnet, manden er mennesket”.

KØN er et statsanerkendt specialmuseum, som ifølge museumsloven skal sikre den kønnede kulturarv i Danmark og udvikle betydningen af den i samspil med verden omkring os – og for et bredt publikum.

Det betyder, at museet viser den usynliggørelse af kvinder, historien har budt på – og stadig byder på. Kvinders historie og livsvilkår er museets klare afsæt.  Museet belyser også mænds skiftende kønsroller og relationerne mellem kønnene. MeToo, partnervold, mænds overrepræsentation i misbrugs- og selvmordsstatistikker, voksende online-mandefællesskaber m.v. har tydeligt vist behovet for at se nærmere på manderoller, maskulinitetskultur og magt. For at se på manden som køn og ikke mindst: for at inddrage mænd i samtalen. Endelig må et museum om kønnenes kulturhistorie fortælle og dokumentere historier om de mennesker, der ikke passer ind i kønsbetegnelserne kvinde/mand. Og det må belyse kønskultur ud fra seksualitet, etnicitet og klasse.

Måske handler noget af kritikken også om, at Rasmus Bech ser museer som historiske monumenter, og at museets navn har stået som et symbol på kvindekampen. Men: museet kan ikke stå som et monument. Man kan sige, at et nyt museum siden 2016 er vokset ovenpå det gamle. Som alt muligt andet i samfundet vil og skal museer forandre sig. For hvis vi ikke flytter os, når verden omkring os flytter sig, så står vi ikke bare stille, vi mister vores relevans. Og vi vil jo faktisk noget med vores museum – vi er aktivister, og historien er vores hammer.

KØN er et museum, som laver seksualundervisning, debatterer #metoo og machokultur, udstiller det kønsopdelte arbejdsmarked, kønsdiversitet i politik og bestyrelser, ligeløn, fædrebarsel m.v. Vi holder international mandedag, laver pop-up museum til Aarhus Pride, ligesom vi fejrer 8. marts, mors dag m.v.

Vi indsamler genstande og fortæller historier, der sjældent bliver fortalt: Fra korsetter til Kussomaten, fra demokratihistorie til penisforlænger, fra rødstrømper til kønshormoner, fra Mathilde Fibiger til barsel til farmand…

Museet vil kort sagt gøre mange flere opmærksomme på, hvordan synet på køn har ændret sig op gennem historien. Mange flere skal vide noget om kvinders tilkæmpede rettigheder – og mange flere skal se deres egen (køns)rolle sat i perspektiv. Vi river ikke ned, vi bygger ovenpå og nuancerer i takt med udviklingen. Fordi det giver mening at tale om relationer mellem køn, fordi det er vores lovmæssige ansvar – og fordi museer beskæftiger sig med fortiden med henblik på at se ind i fremtiden.

Indlægget er bragt i forkortet udgave i Politiken 18.03.2021