JOB: Kvindemuseets skoletjeneste søger ny underviser

19.06.2019

JOB: Kvindemuseets skoletjeneste søger ny underviser

Vil du være en del af Kvindemuseets skoletjeneste?

JOB MED OFFENTLIGT LØNTILSKUD

Brænder du for kultur og formidling rettet mod børn og unge? Og har du viden om køn og ligestilling?

Kvindemuseet søger ny underviser i museets skoletjeneste. Her kommer du til at undervise børn og unge (fra 0. klasse til gymnasieklasser) i museets udstillinger. De overordnede emner i undervisningen er køn, krop og seksualitet samt ligestilling og demokrati.

Kvindemuseets emnemæssige ansvarsområde er kønnenes kulturhistorie. Museets fokusområde er kønskultur historisk og aktuelt, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer over tid samt diversitet i livsvilkår på tværs af køn og seksuel orientering.

Vi vægter et læringsrum, hvor dialogbaseret og elevinddragende undervisning er det bærende, didaktiske princip. Det betyder, at samtale og flerstemmighed er vigtige elementer. Vi arbejder ud fra et normkritisk perspektiv, idet vi ønsker at nuancere historien, skabe nye perspektiver og rum for refleksion. Fortid, nutid og fremtid knyttes sammen i alle forløb.

Primære arbejdsopgaver:

  • Varetagelse af undervisningsopgaver og andre formidlingsopgaver i museets skoletjeneste
  • Videreudvikling af museets nuværende undervisningsforløb – herunder udvikling af undervisningsplaner, elevmateriale, lærervejledninger og pr-materiale

Arbejdsopgaverne vil foregå i et tæt samarbejde med museets skoletjeneste-medarbejdere.

Kvalifikationer:

  • En relevant faglig baggrund
  • Viden om og interesse for køn og ligestillingsdebatter
  • Gerne viden om og erfaring med undervisning af børn og unge
  • Gode evner for mundtlig og skriftlig formidling
  • Gode samarbejdsevner og overblik.

Stillingen som museumsformidler ønskes besat 12. august 2019. Det er en forudsætning, at kandidaten er berettiget til 4 måneders løntilskud.

Ansøgning og CV sendes til skoletjenesten@kvindemuseet.dk senest mandag d. 29. juli. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 32.

For yderligere oplysninger, kontakt undervisnings- og udviklingsansvarlig Anna Svenning 25 45 45 11 / as@kvindemuseet.dk