Nu kan I booke årets julefrokost i Kvindemuseets café
Kom i den helt rette julestemning med gode kollegaer, dine bedste venner eller hele familien, når vi serverer en lækker og anderledes julefrokost i caféens stemningsfulde omgivelser.
En julefrokost i Kvindemuseets café er en madoplevelse med masser af smage fra julen som vi kender den – uden at være en helt traditionel julefrokostmenu. Vi bager rugbrødet, steger frikadellerne og rører selv remouladen – alt bliver lavet fra bunden af økologiske råvarer fra lokale leverandører.
Sammensæt dit eget julebord – alle retter serveres med vores hjemmebagte rugbrød.
Frit valg 4 varianter
139 kr. pr. person.
Tilkøb af ekstra variant
25 kr. pr. person.
Efter frokosten kan I få, alt det kaffe I kan drikke med lækre småkager og hjemmelavet konfekt
69 kr. pr. person.
Der er også mulighed for at starte med en let fiskeanretning til forret med økologiske bobler til. Vi sammensætter menuen, så den passer til jer.
Vi har gode specialøl fra Skands bryggeri og en dejlig juleakvavit til frokosten.
Bestil din julefrokost min. 2 hverdage før. Vi tager imod reservationer til både mindre grupper og større selskaber. Julefrokosten kan tilpasses efter jeres ønsker og behov.
Ring og aftal nærmere med os på 25 45 45 17.