Museet KØN markerer Mændenes Dag den 19. november og inviterer til samtalesalon om maskulinitet med prisvindende forfatter og psykolog Glenn Bech.
I en samtale med museets direktør Pernille Taagaard Dinesen vil Glenn Bech fortælle om sin debutroman ”Farskibet”, der er en personlig fortælling om svigt, vold og en familie i krise. Om destruktiv maskulinitet, og hvad det vil sige at være mand, men også en fortælling om valg, og konsekvenserne af de valg.
Samtalen vil også berøre Glenn Bechs perspektiver på opgøret med de traditionelle maskuline idealer. Til slut har publikum mulighed for at stille spørgsmål.
PRAKTISK
Tid: Søndag den 19. november kl. 13-14.30
Sted: Byrådssalen, KØN
Billetpris: 150 kr. pr billet
Vi gør opmærksom på, at arrangementet er udsolgt
OM GLENN BECH
Glenn Bech er en prisvindende dansk forfatter. Han er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2017 og blev færdig på Forfatterskolen i 2019. I januar 2021 debuterede han som forfatter med romanen ”Farskibet”. I september 2022 var han aktuel med sin anden bog ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”.
Foto: Sara Galbiati