Foredrag: Jødernes flugt fra Aarhus

27.09.2023

Foredrag: Jødernes flugt fra Aarhus

Dyk ned i historien, hør om selvstændige kvindelige jøder i Aarhus gennem de sidste 200 år og oplev helt nye historier om stærke personligheder, som gik nye veje i kampen for frihed.

Med særligt fokus på aarhusianske kvinder med jødisk baggrund fortæller Besættelsesmuseet og Aarhus Stadsarkiv historien om udvalgte borgere gennem de seneste 200 år. Vi lægger ud med beretninger fra 1800-tallet, hvor arkivar Mia Gulvad Jørgensen bl.a. tegner et billede af den succesfulde købmandsfamilie Rée og deres betydning for det jødiske liv i byen.

Derefter bevæger vi os frem til 2. verdenskrig. Under den nazistiske besættelse af Danmark levede mindst 60 personer med jødisk baggrund i Aarhus. I oktober 1943 slog Gestapo til mod alle danske jøder og langt de fleste flygtede til Sverige. I foredraget fortæller cand.mag. Klaus Bertelsen blandt andet historier om en balletdanserinde fra Berlin, en fraskilt syerske med et lille barn og en kvindelige læge, som gik under jorden i Risskov.

PROGRAM
17.00 – 17.10:
Velkomst ved museumsinspektør ved Besættelsesmuseet Søren Tange Rasmussen

17.10 – 17.50:
Jøderne i Aarhus – en forhistorie ved arkivar Mia Gulvad Jørgensen, Aarhus Stadsarkiv.

17:50 – 18.20:
Flugtveje 1943 fra Aarhus og Østjylland til Sverige. Ved cand.mag. Klaus Bertelsen, Besættelsesmuseet, Den Gamle By.

18.20 – 19.00:
Pause.

19.00 – 19.30:
Jødiske kvindeskæbner i Aarhus 1937-1945. Ved cand.mag. Klaus Bertelsen, Besættelsesmuseet.

19.30 – 19.45:
Afslutning og spørgsmål til foredragsholderne.

Efter foredragene er der adgang til Besættelsesmuseet frem til kl. 21.00 med introduktion til udstillingen, ved museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, Besættelsesmuseet og Den Gamle By.

PRAKTISK
Tidspunkt: Onsdag den 4. oktober 2023, kl. 17.00-19.45
Sted: Byrådssalen, KØN
Arrangementet er gratis med entrébillet til museet
Kræver ingen tilmelding

Markeringen af 80-året for jødernes flugt er arrangeret i samarbejde med Besættelsesmuseet og Dansk Jødisk Museum.