Performances 4. maj kl. 16.00 og 5. maj kl. 12.00 og 13.00
‘Orgel’ er en visuelt opsigtsvækkende installation og et kollektivt musikalsk værk, skabt i samarbejde mellem komponist Ida Lundén (SE) og scenograf Johanna Mårtensson (SE). Med det formål at skabe en legende musikalsk og visuel performance, inviteres publikum til at interagere med installationens ni hængende orgler og dermed agere orkester. Når publikum blæser i orglernes piber – hver især med sin egen specifikke lyd – opstår en uforudsigelig symfoni, som udforsker materialer og lyde skabt i et ikke-hierarkisk forhold mellem komponist, værk og publikum. Samtidigt opfordrer lyd-installationen os til at tænke abstrakt, overraske hinanden, overskride vores grænser og simpelthen lege med hverdagens former og materialer.