Oplæg ved Birthe Linddal sociolog og fremtidsforsker
SKAL – SKAL IKKE? Gider moderne kvinder have familie, børn og forpligtigelse??
Familien er under forandring og den klassiske familieform har svære odds i det moderne samfund. Et moderne samfund som hylder individet, friheden og retten til at realisere sig selv, mere end den hylder opofrelsen, kompromisser og fællesskab. Aldrig tidligere har familien været så presset som nu, men alligevel fylder drømmen om børn og familien stadig så meget, at et stigende antal kvinder uden mand eller partner kaster sig ud i det svære liv som ene-forældre. Hvorfor kan kvinder ikke give slip på drømmen om familien – når de ville kunne klare sig langt bedre på arbejdsmarkedet, i løn-statistikerne og i det moderne karriereræs uden. Og hvorfor har moderne mænd det så svært med familieforpligtigelserne, at de gerne undvære eller udskyder familieplanerne?
Det moderne familieliv sættes under lup med udgangspunkt i moderne kvinder. Hvordan ser fremtidens familie ud – og hvilken funktion udgør familien mod 2020? Hvad betyder de ændrede livsformer specielt for kvinderne? Hvordan påvirker de ændrede familieformer kvindernes og familiernes livsbetingelser?
Gift, samlevende eller alene?
Hvad betyder familieformen for kvinders liv og økonomi?
I efterårets tema vil foredragsholderne fokusere på, hvordan de nye familieformer påvirker familiens og specielt kvindernes og børnenes livsbetingelser. Vi kigger både på det overordnede, samfundsmæssige plan, og giver fif til, hvordan den enkelte kvinde kan undgå de økonomiske faldgruber.
Selv om “mor, far og børn” stadig er en populær leg i de danske børnehaver, er det ikke længere den eneste måde at være familie på. “Dine, mine og vores børn”, “mor og medmor” eller bare “mor alene” eller “far alene”« er mere og mere almindelige familieformer. Måden vi vælger at være familie på, påvirker ikke kun vores hverdag, men har også betydning for familiepolitik, retsforhold samt den økonomisk og juridisk ligestilling – ikke mindst, når vi ikke længere vil eller kan leve sammen.
Lovgivningen svarer dog ikke altid til de nye familieformer, og hvert år får mange kvinder – og også nogle mænd – en slem økonomisk overraskelse ovenpå en skilsmisse eller efter samleverens død.
Vi sætter også det moderne familieliv under lup med udgangspunkt i moderne kvinder. Hvordan ser fremtidens familie ud og hvorfor kan kvinder ikke give slip på drømmen om familien – når de ville kunne klare sig langt bedre på arbejdsmarkedet, i løn-statistikerne og i det moderne karriereræs uden?
Foredraget er gratis
Arrangør: KvindePolitisk Forum