Scupture by the Sea-kunstner indtager Kvindemuseet

04.07.2015 · 15 - 16

Scupture by the Sea-kunstner indtager Kvindemuseet

Fernisering på Gill Gatfields kunstintallation – Glasloft // Glass Ceiling

Kvindemuseet arbejder i øjeblikket på højtryk med at skaffe flere ton knust glas til en kunstinstallation af den New Zealandske kunstner Gill Gatfield.

Gill Gatfield deltager i udstillingen Sculpture by the Sea med værket The Kiss og hun er arbejdende huskunstner på Kvindemuseet i den tid, hun er i Aarhus. Her er hun en fast del af dagligdagen og arbejder med værket Glasloft // Glass Ceiling lavet specielt til Kvindemuseet.

Konceptet er tænkt til huset og til et mindre rum, der grænser op til den gamle byrådssal (Kvindemuseets bygning er Aarhus’ gamle rådhus, red.) Publikumsudvikler på Kvindemuseet, Julie Rokkjær Birch, udtaler:
“Det er en sand fornøjelse at have Gill på museet. Hendes værk handler om metaforen ‘et glasloft’, som er et politisk begreb, der anvendes til at beskrive den usynlige, men ubrydelige barriere, der forhindrer kvinder i at nå til tops på karrierestigen og i det politiske liv uanset deres kvalifikationer. Denne installation kunne ikke være mere passende end nu i 100året for kvinders stemmeret i Danmark. At Gill så er fra New Zealand, landet hvor kvinder først fik stemmeret, gør bestemt ikke historien værre.”

Gill Gatfield beskriver sit værk således:
“At the Women’s Museum Denmark, the notion of the glass ceiling is exposed for view. Glasloft//Glass Ceiling can be experienced as a thing of beauty and as a sculptural metaphor. Through an interplay of context, site, material, form, scale and title, the work conveys ideas and questions about perspective, desire, access, and ascent. It offers a liminal space for us to consider what is at our feet”, lyder det fra Gill Gatfield.