Rigsarkivet lancerer indtastningsprojekt om fødsler

Med udgangspunkt i Fødselsstiftelsens arkiv lancerer Rigsarkivet et indtastningsprojekt for frivillige. Dette markeres på Kvindemuseet i Aarhus, hvor overlæge Magne Juhl holder foredrag om jordemoderembedet med udgangspunkt i transskriberede protokoller. Fødselsstiftelsens arkiv er en unik kilde til forskning i kvindehistorien.

Indledningsvis berettes om indtastningsprojektet og om protokollerne fra Fødselsstiftelsen. Herefter følger overlæge Magne Juhls foredrag med udgangspunkt i transskriberede protokoller over eksamination af jordemødre, der går tilbage til 1739.

Allerede omkring 1670 blev lægerne i København pålagt at forsyne Staden med gode jordemødre, hvis vandel skulle vurderes af præsterne. Uddannelsen var mest mesterlære hos en ældre jordemoder.
Fra 1820 (måske senere) blev resten af landet forsynet med jordemødre uddannet i København. Ellers måtte de uddannes af den lokale fysikus som f.eks. Andreas Frausing Fridsch i Ribe.
Protokoller over eksamination af jordemødre er bevaret siden 1739. De er transskriberet af foredragsholderen, som vil fortælle om udviklingen af jordemoderembedet.
De ældste protokoller indeholder også oplysninger om klagesager over jordemødre, hvoraf fremgår, at forholdene var barske og ikke altid ideelle.

Fødselsstiftelsen blev oprettet i 1750. Her kunne kvinder føde anonymt og få gratis lægehjælp. Formålet var at undgå drab på nyfødte, og moderen blev lovet anonymitet til “evig tid”. Navnene blev dog alligevel nedfældet i protokoller, der tidligere har været klausuleret. Denne regel blev ændret i 2007.

Arkivet indeholder en række oplysninger om både driften af stiftelsen og om de kvinder og børn, der fik hjælp af stiftelsen. I udsætter- og hovedprotokollerne kan man finde oplysninger om barnets identitet og fødsels-/dåbsdato. Med mindre moderen ikke oplyste sit navn til Fødselsstiftelsen, kan du også finde oplysninger om modernes navn, alder, civilstand og antal fødsler. Hvis barnet blev sat i pleje, findes der oplysninger om plejeforældrene og opgørelser over de plejepenge, som plejeforældrene modtog.

Vil du være med til at sikre kulturarven og gøre Danmarks historie tilgængelig for alle online?

Tilgængelighed og kulturarv er nøgleord på Rigsarkivet. Her arbejdes hårdt og målrettet for en fælles offentlig adgang til kulturarven. Rigsarkivet lancerede den 3. november 2014 et nyt indtastningsmodul, hvor mange frivillige har tastet erindringsmedaljeansøgninger fra de Slesvigske krige.
Rigsarkivets nye indsats er en ny platform, hvor frivillige kan være med til at indtaste dokumenter fra Danmarks historie ved at transskribere udsætter- og hovedprotokoller fra den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse i København. Initiativet åbner op for, at privatpersoner i stigende grad kan være med til at arbejde med vores fælles skriftlige kulturarv.
“Vi har masser af idéer til indtastningsprojekter, som vi gerne vil tage fat på i samarbejde med frivillige kræfter fra f.eks. slægtsforskere, andre historisk interesserede og organisationer”, fortæller områdeleder i Brugerservice og Formidling på Rigsarkivet, Allan Vestergaard.

Alle er velkomne til arrangementet på Kvindemuseet torsdag den 28. maj kl. 15 – 17.
Arrangeret af Søren Kølholt Poder, Statens Arkiver, i samarbejde med Kvindemuseet og foredragsholderen.

Er du interesseret i at blive frivillig indtaster på Rigsarkivet, så skriv til crowd@sa.dk eller ring til tlf. 41 71 73 00 alle hverdage kl. 9-12. Se, hvordan du kan være med i Rigsarkivets aktiviteter: www.sa.dk