KØN inviterer til afskedsreception for museumsdirektør Julie Rokkjær Birch
Julie Rokkjær Birch har ledet de senere års intensive transformation af KØN – Danmarks synlige og kvalificerende platform for køn, ligestilling og mangfoldighed.
I 2016 udvidede museet sit ansvarsområde fra kvindehistorie til kønshistorie. I 2021 skiftede museet under stor mediebevågenhed navn fra Kvindemuseet til KØN. Museet er en del af samfundsdebatten, tiltrækker et ungt publikum og satte publikumsrekord i 2022 (ifølge målinger siden museet blev selvejende med egen bestyrelse i 2012). KØN fortæller de historier, der sjældent bliver fortalt: Fra korsetter til Kussomaten, fra demokratihistorie til penisforlængere, fra rødstrømper til kønshormoner, fra machokultur til MeToo, fra fødsler til fædrebarsel…
Julie Rokkjær Birch fratræder stillingen som direktør på KØN, da hun 1. april tiltræder stillingen som ny direktør på Museum Jorn.
PRAKTISK
Torsdag den 23. marts kl. 15-17
Drinks & snacks
Taler fra kl. 15.30
KØN Café, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C.
Tilmelding nødvendig på: kontakt@konmuseum.dk