POW PRÆSENTERER: KAIZER & VELVET VOLUME

28.11.2020 · 13-14:30

POW PRÆSENTERER: KAIZER & VELVET VOLUME

2020 har gang på gang vist sig ikke at være året for festivaler. Men frygt ej, for POW Festival Aarhus er tilbage med en række enkeltstående arrangementer!

Over tre lørdage i vinteren 2020-2021 præsenterer vi cremen af cremen inden for dansk kunst og kultur og hylder dem i ligestillingens navn.

Lørdag den 28. november kan du opleve et musikalsk brag;

POW PRÆSENTERER: KAIZER OG VELVET VOLUME

BILLET: Billetter skal købes på forhånd. Der er 50 pladser fri til arrangementet, som afsættes efter først-til-mølle-princippet.

Voksen 75 kr. // Studerende 60 kr. // Under 18 gratis

KØB BILLET HER >>

Tidspunkt: 13.00-14.30 (dørene åbner 30 minutter før)


KAIZER:
Kaizer er et nyt og eksperimenterende pop-projekt med base i Aarhus, der søger at sprænge poppens rammer med en mere aggressiv og punket tilgang til pop. Kaizer arbejder i spændingsfeltet mellem eksperimenterende, elektronisk popmusik og en visuel performativ maximalisme. Kaizers univers er spraglet, vildt, kontrastfyldt og langt fra det, vi tænker som nordisk minimalisme, hvilket de seneste udgivelser “YOU KILL ME WITH A WORD (aim your gun)” og “FAMOUS!” også vidner om.

VELVET VOLUME:
De fleste, der lytter til rockmusik i Danmark, har efterhånden stiftet bekendtskab med Velvet Volume. Den fremadstormende rockgruppe er kendt for deres unikke rocklyd med retro-elementer og deres intense live-energi. Trioen Velvet Volume, der består af Noa, Naomi og Nataja Lachmi, forfører lytteren med deres energiske rock og dramatiske attitude, hvilket fremstår tydeligere end nogensinde på deres nye album “Ego’s Need”, der kom på gaden 29. maj 2020.


POW Festival Aarhus stiller skarpt på ligestillingen i kulturbranchen og fremviser kunst af cis-kvinder, trans-kvinder og non-binære kunstnere på tværs af genrer. Festivalen i 2020 blev desværre udskudt pga. corona-situationen. Derfor er det med stor glæde og stolthed, at POW Festival Aarhus kan vende tilbage med konceptet POW PRÆSENTERER.

POW PRÆSENTERER afholdes i samarbejde med Kvindemuseet og er venligst støttet af Aarhus Kommune, Knud Højgaards Fond, KODA Kultur og Børnekulturhuset. Alle aktiviteter afholdes i henhold til myndighedernes anbefalinger og gældende COVID-19-restriktioner.