Oplæg og debat på Kvindemuseet, herefter forestillingen PÅ REJSE I MIN KROP og aftertalk på Aarhus Teater.
Alle mennesker har en ting til fælles: vores krop. Uanset om vi ser kroppen som et tempel, et værktøj eller et simpelt fartøj kommer vi ikke udenom, at kroppen er vores nærmeste rejsefælle gennem livet. For kvinder er den rejse særligt præget af sociale, kulturelle og historiske forestillinger om kvindekroppens ideal og funktion.
Denne aften skal vi starte med oplæg og debat om kvindelige kropsidealer de sidste 50 år. Bagefter ser vi forestillingen På rejse i min krop, og aftenen afsluttes med en uformel aftertalk med de
medvirkende kvinder. I forestillingen På rejse i min krop indtager 10 østjyske borgere i alderen 7 til 70 år scenen, og der sættes fokus på den personlige krop, der ånder af levet hverdagsliv.
Gennem dans, monologer og sang hyldes og sørges der over den rejse, ens krop bærer præg af at have været på.
Læs mere om forestillingen her.
Pris: 95,- inkl. oplæg, forestilling og aftertalk på Aarhus Teater
For studerende og unge u. 25 år: 50 ,-
Pris uden teaterforestilling: entré til Kvindemuseet
Oplægget begynder kl. 18.30 på Kvindemuseet, inden forestillingen går i gang kl. 19.30 på Aarhus Teater (et stenkast fra museet)
KØB billet her
OBS: Museets økologiske café har åbent indtil kl. 20