Ny udstilling: Seksualundervisning gennem tiden

16.11.2018

Ny udstilling: Seksualundervisning gennem tiden

D. 16. november 2018 slår Kvindemuseet dørene op til en ny udstilling om seksualundervisning.

Skal skolen oplyse eleverne om kønslivets mysterier? Hvis ja – hvilke emner skal berøres, og på hvilken måde? Disse spørgsmål har været til debat siden starten af 1900-tallet.

I udstillingen Seksualundervisning gennem tiden kan du gå på opdagelse i seksualundervisningens indhold og metoder gennem 200 år. Og dykke ned i temaerne: Seksualundervisning, seksuel ligestilling, den første gang, onani, abort, porno, prævention og pubertet.

For hvilke kompetencer skal nutidens børn og unge have, når det handler om køn, krop og seksualitet? Og hvordan var din egen seksualundervisning? I udstillingen har du selv mulighed for at dele dine tanker og erfaringer med seksualundervisning.

Udstillingen kræver billet til museet.
Pris: 65 kr. | Studerende 50 kr.

Tilknyttede objekter fra samlingen