Når majoriteten tager fejl: Rune Lykkeberg om Henrik Ibsens ‘En folkefjende’

28.09.2022 · kl. 17-18.30

Når majoriteten tager fejl: Rune Lykkeberg om Henrik Ibsens ‘En folkefjende’

I anledning af 300-året for dansk teater

Da norske Henrik Ibsens ‘Et Dukkehjem’ havde verdenspremiere på Det Kongelige Teater i København for mere end 140 år siden, ramte stykkets tema lige ind i tidens heftigste debat og satte sindene i kog: En kvinde, Nora, gør i ord og handling oprør mod en nedarvet kvinderolle og undertrykt position.

Henrik Ibsen skriver sig ind i både dansk og international teaterhistorie som en sværdvægter. Hans dramatiske værker tegnede en ny epoke i kulturhistorien i sidste halvdel af 1800-tallet, og deres aktualitet brænder igennem på alverdens scener endnu i dag.

Rune Lykkeberg har beskæftiget sig meget med Ibsens værker, ikke mindst i sine samfundsanalyserende bøger som fx ‘Alle Har Ret’, hvor han spejler vores demokratiske tankegange i Ibsens ‘En Folkefjende’. Her blotlægges faren ved at gå forrest i kampen for ”sandheden” og den ideale kamp for ændringer og forbedringer af vedtagne forhold og konventioner, når det er demokratiet – majoriteten – der råder.

Foredraget er en del af det tværkulturelle projekt Teater til tiden – på scenen i Aarhus, der er skabt i samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Aarhus Teater, Teatermuseet i Hofteatret, KØN Museum og Aarhus Stadsarkiv i anledning af dansk teaters 300-års jubilæum i 2022.

PRAKTISK
Tid: Onsdag. 28. september kl.  17.00-18.30
Sted: Byrådssalen, KØN
Pris: Standardbillet 195 kr. // studerende 95 kr.
Billetten er adgangsgivende til museet – udstillinger kan besøges før/efter eventet.

Billet via Folkeuniversitetet her

Museums are awesome because everyone shuts the fuck up