Mine aftener i Paradis viser mangfoldighed i filmkunsten i tre nye kulturelle perspektiver. Paradisets engle præsenterer dette forår 3 aarhusianere, som med hver sin indgangsvinkel præsenterer deres yndlingsfilm i Øst for Paradis. Formålet er at indsamle midler til biografens modernisering. Efter åbningen af 3 nye sale og elevatoren er turen kommet til ny café og samlet billetsalg i stueetagen. Efter filmen serveres vin i foyeren med plads til hygge og snak.
Leder og medstifter af Kvindemuseet Merete Ipsen præsenterer Suffragette
Sufragette foregår i London i årene efter 1. verdenskrig. En gruppe kvinder demonstrerer for at opnå stemmeret. Efter nogen tøven melder den unge vaskekone Maud Watts sig under fanerne og bliver en af frontkæmperne i sagen for ligestilling. Men myndighederne slår hårdt ned på rebellerne, der hånes, jages, fængsles og tæskes. Til sidst må suffragetterne selv gribe til voldelige midler for at blive hørt. Filmen viser, at kvinder flere gange i historien og i verden har måttet satse hårdt for at blive hørt og få del af det, vi i dag i vort samfund ser som selvfølgelige rettigheder.
Merete Ipsen er oprindeligt fra Bornholm, uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet og leder og medstifter af Kvindemuseet, et af 80’ernes græsrodsinitiativer i en tid, da Aarhus (også) fostrede meget nyt. Ved siden af opbygning og udvikling af museet har Merete Ipsen deltaget i internationale museumsarbejder.
Onsdag d. 6. april kl. 19.15 i Øst for Paradis.
Pris: 105 kr.
Køb din billet via Øst for Paradis