Som en del af Århundredets Festival inviterer vi til en aften med klassisk kogekunst og kulturhistorie a la Frøken Jensen – For mænd.
Kom med til fænomenal mandeaften på Kvindemuseet. Denne aften træder vi et skridt ind i historien og skaber en stemning som taget ud af Frk. Jensens kogebog. Foredrag, smagsprøver, teater, husmodertips og mandehørm vil gøre dig til den perfekte husfader og mand – og du får selv fingrene i bolledejen!
Program
18.00 Ankomst: Velkomstdrik: håndbajer og en ostekiks
18.10 Formel velkomst – kammertonen v. Frk. Spring og Frk. Birch
18.20 Teater 1. del. “Frk. Jensen” v. teatergruppen Hattekompagniet
18.30 Oplæg og sniksnak: husmodertips fra mand til mand
19.00 Middagen serveres: Frk. Jensens livret – Oplæsning under middagen
20.00 Teater 2. del. “Frk. Jensen” v. teatergruppen Hattekompagniet
20.15 Opstart bagning: forskellige småkager fra kogebogen – ælte ælte…
Imens der bages vises film om husholdning
20.45-21 Kagerne bages i ovn
20.45-21 Cerut-pause i Mathilde Fibigers Have
21.00 Kaffe og kagerne serveres
21.05 Foredrag om husholdningens historie v. Frk. Olesen
21.30 Teater 2. del. “Frk. Jensen” v. teatergruppen Hattekompagniet
21.45 QUIZ: hvad har du lært i dag?
22.00 Farvel – doggie-bags + opskrifter med hjem
Pris: 270 kr. inkl. velkomstøl, middag og kagebagning.
Bestil din billet her
Torsdag d. 10. marts kl. 18 – 22 i Kvindemuseets café
Pris 270 kr. inkl. middag
Arrangementet er en del af Århundredets Festival, der i marts 2016 skruer tiden tilbage til år 1900-1950. Glæd dig til at møde et væld af forskere og forfattere, der går i kødet på temaer som køn, krig, krise, stemmeret, samlebånd, sport, fred, fjernsyn og familie. Festivalen præsenteres af Folkeuniversitetet.