MEN ONLY – En aften i mandens tegn

09.03.2017 · 18 - 22

MEN ONLY – En aften i mandens tegn

Mandehistorier, mandeforskning, kulturhistorie, teater og madlavning.

Mandehistorier, mandeforskning, kulturhistorie, teater og madlavning. Denne aften byder på en totaloplevelse for alle sanser, som forener underholdning og mandehørm med indsigt og anledning til debat om mænds rolle i et ligestillet samfund.

Få fingrene i bolledejen, og tal ud om livet som mand.

Oplæg ved adjunkt Thomas Friis Søgaard, underholdning ved skuespiller Christian Gade Bjerrum, fællesmiddag, kagebagning og meget mere.

Program
18.00 Velkommen – håndbajer og en ostekiks
18.20 Præsentation
18.30 Middagen serveres
19.45 Småkagebagning
20.15 Cerut-pause i Mathilde Fibigers Have
20.30 Kaffe og de hjemmebagte kager serveres
20.35 Foredrag v. Thomas Friis Søgaard
21.00 Debat – mænds rolle i et ligestillet samfund
21.45 Kønsquiz
22.00 Tak for i aften – doggie-bags + opskrifter med hjem

Pris inkl. middag og velkomstdrink: 270 kr. Køb din billet her
Baren er åben til kl. 22 – Øvrige drikkevarer kan tilkøbes på aftenen

MEN ONLY er del af Kvindemuseets Gender Festival fra d. 8. – 10. marts 2017. Festivalen sætter fokus på køn, og sætter debatten om kønnenes rettigheder og muligheder på dagsordenen.

Selvom vi er nået langt, hvad angår ligestilling, er køn stadig et aktuelt parameter i vores adfærd. Opfattelsen af, hvad, hvordan, hvor lidt eller hvor meget køn betyder i vores samfund er ikke ligegyldig – hverken for samfundet eller for det enkelte menneske. Det betyder noget, hvordan vi anskuer kønsmæssige forskelligheder, det betyder noget, hvordan vi taler (eller ikke taler) om køn – og vores køn betyder noget for vores handlingsmønstre, vores selvopfattelse og for den måde, hvorpå vi hver især bliver mødt af verden.