Lotte Heise – One woman show

13.01.2016 · 19 - 20.30

Lotte Heise – One woman show

Tanker rundt om 100-året

Forfatter, foredragsholder og entertainer Lotte Heise deler sine tanker om 100-året for kvinders valgret, som blev fejret i 2015.

Indtil 1915 var folkestyret ikke folkeligt i nutidig forstand. Kun 14 % af befolkningen havde stemmeret. Fruentimmere, folkehold, fattigfolk, forbrydere og fjolser havde ikke valgret.

Den 5. juni 1915 blev Danmarks nye grundlov, som gav kvinder og også jævne mænd stemmeret, vedtaget.

I 2015 fejrede hele Danmark 100-året for det folkelige demokratis virkelige gennembrud. For det skete ikke af sig selv: der blev arbejdet og agiteret og samlet underskrifter. Historien om kvindestemmeretten rummer mange fortællinger om kvinders deltagelse i kampen, og om hvordan det har påvirket efterfølgende generationers liv og virke.

Med udgangspunkt i sin farmors, mormors og mors historier ser Lotte Heise tilbage på 100 års kvindeliv og reflekterer over, hvor meget der er sket på de 56 år, hun selv har levet.

Gennem disse erindringer om levede liv fortæller hun alle kvinders historie. Vi glæder os til en aften med skarpe iagttagelser, hurtige ordstrømme og masser af humor.

Arrangementet foregår i den gamle byrådssal kl. 19 – 20.30.
Entré: 50,-

Bestil din billet på forhånd via kontakt@kvindemuseet.dk

Museumscaféen er åben til kl. 20.