LiteratureXchange // Udgivelsesreception for ‘Donor Escort’ af Kristina Nya Glaffey

13.06.2019 · kl. 15-17

LiteratureXchange // Udgivelsesreception for ‘Donor Escort’ af Kristina Nya Glaffey

‘Donor Escort’ er en konceptuel, politisk og feministisk udgivelse af Kristina Nya Glaffey, der undersøger lighederne mellem sæddonor- og escort-annoncer.

Sammenstillingen af teksterne rejser spørgsmål, om ikke begge i virkeligheden er sexarbejdere og hvorfor det tilsyneladende ikke er nær så obskurt at være sæddonor, som det er at være prostitueret eller escort? Ligeledes peger teksterne på de kønnede klicheer og stereotyper, som fortsat kendetegner begge markeder.

Kristina Nya Glaffey vil være til stede og læse op fra udgivelsen. Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch fra Kvindemuseet indleder med et kontekstualiserende oplæg. Project Art Writing er vært for en lille forfriskning.

PRIS & PRAKTISK
Udgivelsesreceptionen finder sted i Kvindemuseets café og er gratis – ingen tilmelding bare mød op!

Arrangementet er en del af LiteratureXchange – Aarhus Internationale Litteraturfestival.