I forbindelse med Kommunalvalget 2017 inviterer vi til samtalesalonen Kvindestemmer – af kvinder for kvinder og andre køn på tværs af generationer, social baggrund og politisk overbevisning. Omdrejningspunktet for Kvindestemmer er samtalen om kommunalpolitiske emner, der berør kvinder og deres hverdag i Aarhus Kommune.
Hvert politisk parti, der er opstillet til kommunalvalget, stiller med én kvindelig repræsentant, der ved samtalebordene indgår i en åben, respektfuld og fordomsfri dialog i fællesskab med de fremmødte, der er interesserede i kønsspørgsmål.
Deltagere:
Camilla Fabricius (A)
Anne Nygaard (B)
Mette Skautrup (C)
Sofie Lippert Troelsen (F)
Almaz Mengesha (I)
Elise Bjørnholt (K)
Jette Skive (O)
Theresa Blegvad (V)
Maria Sloth (Ø)
Liv Gro Jensen (Å)
Søndag d. 5. november kl. 14 – 16.30.
Tilmeld dig arrangementet på kontakt@kvindemuseet.dk / 25 45 45 10
Det er gratis at deltage i arrangementet, hvor der serveres kaffe og kage
Arrangementet er støttet af Djøf