Aarhus Pride er en kampdag og en festdag for lige rettigheder og muligheder for alle – uanset kønsidentitet eller seksuel orientering.
Traditionen tro er Kvindemuseet med igen. Når Aarhus Pride har slanget sig igennem byen i et farvestrålende optog, venter vi på Officerspladsen for enden af regnbuen.
Her står vi klar til at hylde mangfoldigheden og nedbryde fordomme med en workshop, hvor du bl.a. kan lave dit eget pride-badge og deltage i vores pride-quiz. Som noget nyt laver vi i år kukkasse-bingo: Gæt en kulturhistorisk genstand, der har med køn eller seksualitet at gøre – og vind museumsbilletter.
Paraden til Aarhus Pride starter kl. 11 på Bispetorv og bevæger sig kl. 11.30 gennem byens gader for at ende på Officerspladen omkring kl. 13.
Vi glæder os til at se jer under regnbuen!