Kvindefestival

29.10.2026 · kl. 16.00-19.00

Kvindefestival

Kvindesundhed, netværk og handlekraft

Torsdag den 29. oktober inviterer vi til en eftermiddag og aften på KØN, hvor kvinders sundhed og trivsel er i centrum. Det bliver en eftermiddag med plads til både det, vi allerede ved, det vi taler for lidt om – og det, vi skal blive bedre til.

Vi skaber rum for viden, samtaler og fællesskab – og for de spørgsmål om kvinders krop, sundhed og liv, som fortjener mere plads. Engagerede kvinder med holdninger og handlekraft byder ind på dagen med forskellige vinkler på kvinders sundhed og hvad vi kan gøre for at forandre.

Vi kommer ind på emner som vedrører dig og kvinderne omkring dig. Vi drøfter spørgsmålet om, hvorfor vi skal tale om kvinders sundhed? Hvordan skaber vi mere åbenhed om alt fra overgangsalder og arbejdsliv til ligestilling og mødet med sundhedsvæsenet?

  • Bliv klogere på, hvorfor der er behov for et særligt fokus på kvinders sundhed og trivsel med Maria Pinderup Langbak.
  • Mød Camilla Fabricius, Maria Pinderup Langbak, Mette Hoberg Tønnesen og Karen Friis i en samtale om kvinders sundhed gennem livet.
  • Deltag i workshops, hvor vi kommer tættere på konkrete temaer:
    • Brysterne må ikke komme i vejen – om livreddende førstehjælp til kvinder. v. Røde Kors
    • Patient, pårørende eller besværlig borger? – er vi mennesker eller en sag? v. Ældresagen og Bydelsmødrene
    • Kvinder og overgangsalder v. Maria Pinderup Langbak
  • Mød andre over fællesspisning og fortsæt samtalerne på tværs af alder og erfaringer.
  • Vær med, når vi til sidst spørger: Kvinders sundhed – hvad gør vi herfra?

Læs mere her.

Festivalen er etableret i et samarbejde mellem Bydelsmødrene, Røde Kors, Ældresagen og Aarhus Kommune MSO.

PRAKTISK: 
Tidspunkt: torsdag den 29. oktober kl. 16.00–19.00
Sted: KØN – Gender Museum Denmark
Pris: Gratis
Tilmdeling her.