KVINDE, KVINDE VÆRST?

27.02.2014 · 19 - 20

KVINDE, KVINDE VÆRST?

KVINDEMUSEET og TEATRET SVALEGANGEN
Inviterer til (gratis) debataften på Kvindemuseet i forbindelse med forestillingen KVINDER

Fra marts præsenterer Teatret Svalegangen en ny forestilling med titlen KVINDER. Forestillingen er en komedie om at være perfekt – den perfekte kvinde, den perfekte mor, have det perfekte udseende, leve det perfekte liv. Men hvad vil det egentlig sige, at noget er perfekt? Ved kvinden det overhovedet selv, eller ligger hun under for selvrealiseringens høje idealer? Er det en drøm eller et mareridt? Kvindemuseet og Teatret Svalegangen tager forskud på den kommende premiere med en debataften med fokus på forestillingens tematik. Mød instruktør og teaterchef på Teatret Svalegangen Per Smedegaard og skuespiller Sofie Stougaard fra KVINDER, til en snak med psykolog og museumsleder Merete Ipsen og publikumsudvikler Julie Birch Rokkjær om, hvordan det egentlig står til med kvinder i dag. Er vi vores egen værste fjende?

Vi serverer en kop kaffe eller te. Øl og vand kan købes i museets café. Og så glæder vi os til at se – og høre – jer.

Debatarrangementet den 27/2 er gratis. Billetter til teaterforestillingen med præmiere i marts kan købes af museets venner + en ledsager til reduceret pris: 145 kr. pr. pers. (ordinær pris kr.190)

TILMELDING nødvendig til debatarrangementet på Kvindemuseet på telefon: 25 45 45 10 eller mail: kontakt@kvindemuseet.dk