Koncert: Trinelise Væring

08.03.2026 · Kl. 12:30-13:10

Koncert: Trinelise Væring

Trinelise er godt selskab, når hun spiller og fortæller om sine sange skrevet igennem en lang og mangefacetteret karriere. Med over 14 anmelderroste album på både dansk og engelsk har hun taget turen fra Jazzdiva til sanger og sangskriver.

På hendes seneste album ”A Songwriter’s Odyssey”, som hun selv omtaler som sit country-album, er hun tilbage på engelsk, hvilket også har åbnet hendes sange for et velfortjent internationalt publikum. Albummet udløste flotte anmeldelser i talrige internationale medier, hvor hun bl.a. er blevet sammenlignet med Lucinda Williams.

På kvindernes internationale kampdag kan du opleve hende i en akustisk koncert på KØN i den gamle byrådssal.

Trinelises sange handler om voksenlivets mange udfordringer: ”Jeg har stadig masser af drømme, som jeg forsøger at udleve. Om de er realistiske eller ej, er måske ikke så vigtigt. Det vigtige er, at man stadig har drømme at forfølge, og at man tør rækker ud efter dem.”.

I februar modtog Trinelise DUPs (De uafhængige Pladeselskabers) pris ”Årets Fighter”. Hun har også modtaget talrige DMA-nomineringer. Trinelise har til dato udgivet 14 fuldlængde album heraf 8 i eget navn, resten under bandnavn.

PRAKTISK
Tid: Søndag den 8. marts kl. 12:30.13:10
Sted: Byrådssalen, KØN
Der er gratis adgang til museet hele dagen

Vi gør opmærksom på, at der er begrænsede pladser til arrangementet.

Se hele programmet for 8. marts her.