Asta og Carl og de andre børn i pigernes og drengenes historier elskede at høre uhyggelige historier.
I efterårsferien (12. – 18. oktober) kan du opleve nogle af Asta og Carls skrækkelige yndlingshistorier på Kvindemuseet. Men pas på, det kan godt blive meget uhyggeligt, så tag bare nogle voksne med.
Program:
11:00 Hør Asta og Carls skrækkelige yndlingshistorier
13:00 Vi går på Skattejagt i pigernes og drengenes historier
15:00 Hør Asta og Carls skrækkelige yndlingshistorier
På vores torv kan børn i alle aldre male Allehelgens-postkort og drikke blodrød saftevand, alt mens forældre og bedsteforældre kan hygge sig med cafeens Allehelgens- tilbud. Det er også muligt, at låne høretelefoner og lade digitalguides vise rundt i udstillingen Kvindeliv fra Urtid til Nutid.
Det er gratis for børn, og voksne må betale 45 kr.
Børn er meget velkomne udklædt.