Måske har du allerede besøgt udstillingen, UNSPOKEN STORIES. Måske ikke. Måske har du undret dig over nogle af værkerne eller hvorfor de er placeret, som de er eller måske har du tænkt på noget helt tredje. Måske har du også tænkt på, at du godt ville have noget af den med hjem.
Hvis du kan svare ja til en eller flere af disse ting, skulle du ta’ at komme til ARTISTTALK og BOGRECEPTION kl. 19.00 – 21.00 på KVINDEMUSEET. Her fortæller kunstneren bag, Katja Bjørn, om sine egne overvejelser, refleksioner, til- og fravalg, og svarer på spørgsmål fra dig og andre nysgerrige, der gerne vil vide mere.
Vi byder på et glas, og du kan denne aften købe bogen til reduceret pris: 100 kr. mod normalt 159 kr. Kvindemuseets Venner kan købe den til 80 kr.