Kærlig hilsen hadet – en monolog om hadforbrydelser

16.08.2023 · Kl. 17-18

Kærlig hilsen hadet – en monolog om hadforbrydelser

Kom på KØN den 16. august kl. 17 og se monologen om hadforbrydelser Kærlig hilsen hadet med skuespiller Johannes Nymark.

Kærlig hilsen hadet er en fortælling om at blive slået ned, både fysisk og psykisk. Den er instrueret af Christoffer Berdal og bliver spillet af skuespilleren Johannes Nymark.

Det er en barsk monolog om at falde fra, men også falde til i netop det fald, som et overfald indebærer. En monolog om at rejse sig og gå ud i verden til en anden virkelighed uden om hadet, en ny virkelighed og en ny måde at leve sit liv –  og ikke længere kun overleve det. Vold kan være det, der forandrer dig og skærper dine omstændigheder.

Monologen bygger på forfatteren Tomas Lagermand Lundmes egne oplevelser, hvor en personlig historie om overfald, voldtægt og svigt bliver omdrejningspunkt for en større fortælling om, hvordan kampen og ønsket om frihed bliver til had og selvhad. Forestillingen henvender sig til såvel voksne som unge fra 16 år.

Hver forestilling bliver en unik og personlig historie, der udspilles og skabes i samarbejde med stemningen fra publikum. Tekstens hudløse ærlighed ser for sig et samfund, hvor overfald og dets varige konsekvenser stadig er stærkt tabubelagte. Det kredser monologen om, både individuelt og kollektivt har vi et ansvar.

Efter forestillingen vil der være en samtale mellem forfatter Tomas Lagermand Lundme og museumsdirektør Pernille Taagaard Dinesen. Her vil det også være muligt for publikum at stille spørgsmål.

Manuskript: Tomas Lagermand Lundme
Instruktion: Christoffer Berdal
Skuespiller: Johannes Nymark
Producent: Therese Maria Gram

PRAKTISK
Tidspunkt: Onsdag den 16. august kl. 17-18
Sted: Byrådssalen, KØN
Pris: Arrangementet er gratis med entré til museet
Arrangementet kræver ingen tilmelding