Invitation fernisering: ”Frisind? Nøgenhed i dansk kulturhistorie”

25.06.2025 · Kl. 16:00-18:00

Invitation fernisering: ”Frisind? Nøgenhed i dansk kulturhistorie”

Solen skinner, temperaturen stiger, og dagene bliver længere. Et dyp i havet og et liv udenfor frister, også uden tøj på, som vi har gjort det i Danmark i over 100 år. Det markerer KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie med en sommerudstilling, som sætter nøgenheden, udelivet og frisindet under lup med genstande fra museets samling.

I udstillingen, der er lavet i samarbejde med forskerne Detlef Siegfried og Tobias de Fønss Wung-Sung fra Københavns Universitet, stilles der spørgsmål som: Hvilke kroppe er synlige i offentligheden, og hvilke gemmes helst væk? Hvilke kønnede forestillinger gør sig gældende i nøgenhedens kulturhistorie? Er der grænser for det danske frisind?

PROGRAM FOR FERNISERING

16:00: Velkomst v. udstillingsansvarlig Cecil Marie Schou Pallesen

16:05: “Et særligt dansk frisind?” v. Tobias de Fønss Wung-Sung

16:25: ”Nøgenhed i Danmark og dens tyske forbindelser” v. Detlef Siegfried
16:45: Udstillingen er åben. 

16:45: Sommerforfriskninger i KØN Café

18:00: Museet lukker

PRAKTISK

Tidspunkt: Onsdag d. 25. juni kl. 16-18
Der er gratis entré til ferniseringen
Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendigt

Udstillingen er finansieret af forskningsprojektet, som er støttet af Augustinus Fonden. 

Læs mere om udstillingen her.

Foto: Mandebevægelsen 1976, KØNs samling