Hvem (be)stemmer

03.06.2015 · 19 - 20.30

Hvem (be)stemmer

Teaterstykke i anledning af 100-året for kvinders stemme- og valgret til Rigsdagen med efterfølgende debat om demokrati og ligestilling.
Rejsescenen med skuespillerne Morten Nielsen, Kirsten Peuliche, Anette Katzmann og Erik Juul Andersen præsenterer os for de syv F’er, der med 1849-grundloven var udelukket fra demokratiet. De 7 F’er var Fruentimmer, Folkehold, Fattige, Forbrydere, Fjolser, Fremmede og Fallenter.

Forestillingen trækker tråde både til fortid (hvad gik forud for grundloven af 1915) nutid (ved inddragelse af borgere i debatten efter forestillingen) og fremtid (gennem teaterkunsten at pirre folks fantasi om fremtidens demokrati). Hvem bestemmer? Hvad skete der for 100 år siden? Kan og skal vi styrke vort demokrati? Hvor vil vi hen med de næste 100 års demokratiske udvikling? Det er blot nogle af de spørgsmål som aftenen på Kvindemuseet vil søge svar på.
Merete Ipsen byder velkommen og styrer debatten.

Alle er velkomne. Det er GRATIS.

Tilmelding: www.hvemkommer.dk/ligestilling

I et samarbejde mellem Arbejdermuseet, Rejsescenen og AOF Danmark et dette teaterstykke skabt for at formidle historierne om de 7 F’ers udelukkelse fra politisk valgret og lægger op til efterfølgende debat om demokratiet i dag.