Hvad skal vi med barsel til mænd?

11.09.2018 · 17 - 19

Hvad skal vi med barsel til mænd?

Dialogmøde om fædreorlov og ligestilling
Kvinderådet inviterer til dialogmøde om fædreorlov og ligestilling. Alle er velkomne.

Med EU’s direktiv om fædreorlov får far ret til to måneders orlov. Hvad kommer det til at betyde for fædrene, mødrene og børnene – og hele samfundet? I løbet af mødet vil paneldeltagerne komme med deres bud på barselsorlovens betydning og udfordringer.

Panelet diskuterer fordele og ulemper ved retten til øget fædreorlov, og publikum kan spørge og kommentere.

Paneldeltagere:
Søren Sørensen, Formand HK Jylland
Birgitte Lund, Ingeniørforeningen IDA
Torben Pedersen Skovby, DareGender
Ordstyrer: Dorthe Chakravarty, Kvinderådet

Tilmeld dig arrangementet ved at skrive en mail til kvr@kvinderaad.dk senest den 10. september 2018. Deltagelse er gratis.

Uddrag af hilsen fra Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund
Hvad skal vi med barsel til mænd?
Svaret er egentlig ganske kort: Vi skal skabe et mere ligestillet samfund.
Et samfund, hvor kvinderne ikke alene bærer den økonomiske byrde i forbindelse med at få børn, den byrde der er døbt ”børnestraffen” og som koster kvinderne 10% af lønnen pr. barn.
En mere lige fordeling af barslen er derfor en af de vigtigste veje til ligestilling i Danmark.
En af de modreaktioner jeg hører rigtig tit er: ”Skal vi ikke lade det være op til familien selv? Hvorfor skal mænd tvinges på barsel?”
Man kan så undre sig lidt over, at fædrene kun tager 10% af barslen, for er danske mænd (sammenlignet med øvrige nordiske mænd) virkelig så lidt interesserede i deres børn? Hvis man spørger mændene, så ønsker de faktisk mere barsel, men i Danmark har vi øremærket 18 uger til moren og kun 2 uger til faren, de sidste 32 ugers forældreorlov kan de så dele mellem sig.
(…) Når man sammenligner Danmark med de øvrige nordiske lande, så står det lysende klart, at jo mere der er reserveret til faren, jo mere orlov holder han. Island og Sverige ligger forrest i feltet, her holder faren næsten 30% af orloven, og det er også her, at faren har de bedste rettigheder. (…)