Fortællinger i børnehøjde

30.08.2015 · 11 - 12

Fortællinger i børnehøjde

For børn i alle aldre.

I festugen kan I komme og høre historier om børneliv i starten af 1900-tallet og klæde jer ud som børn i gamle dage.

Hør om drengen Ejnar, som blev fæstet til en gård som seksårig. Og proletardrengen Adolf, hvis mor var alene med otte børn. I kan også høre om rigmandspigerne Karen og Vibbe, som levede et sorgløst liv med leg, dans og klaverspil. Alle fire børn er født i starten af 1900-tallet, men med vidt forskellige livsvilkår.

Gennem billeder, genstande og fortællinger fra børnenes liv lærer man børnene at kende. Fortællingerne foregår i udstillingen Pigernes og drengenes historier, som rummer genstande fra 100 års børneliv.

Arrangementet koster almindelig entré til museet – børn under 18 år har gratis adgang.