Cand.mag. i kommunikation og kultur- og sprogmødestudier Katrine Arnfred taler om kampen for lige rettigheder mellem kønnene – med fokus på kroppen.
Kampen om kvindekroppen har raset i århundreder og kvinders kroppe har altid været genstand for undersøgende og kritiske blikke. De har været alt fra hyperseksuelle til aseksuelle. De har været farlige, medgørlige, besværlige, svage, hysteriske og skrøbelige.
Kvinders ret til at have deres kroppe i fred, er en af de største frihedskampe for kvinder i dagens Danmark. Samtidig er det en af de allersværeste. For vi har internaliseret ideen om kroppen som det væsentligste, som genstand for konstant vurdering. Vi har internaliseret det mandlige blik.
Men hvordan har kvindekroppen positioneret sig historisk? Og hvordan positionerer den sig i dag?
Tirsdag d. 7. marts kl. 11 – 12 i den gamle byrådssal på Kvindemuseet
Pris 50 kr. Køb din billet her