Formiddagscafé: Damer, der var for meget (UDSOLGT)

07.03.2023 · Kl. 10:00-11:15

Formiddagscafé: Damer, der var for meget (UDSOLGT)

Damerne, der var før deres tid

Med udgangspunkt i bogen ‘Damer, der var for meget’ fortæller forfatter og journalist Sara Alfort historierne om en flok skandinaviske kvinder, der i samtidens øjne var for meget. Hun får selskab af KØNs museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.

Perioden er 1884 til 1919, og damerne var i den grad enere, der var før deres tid. De åd af livet i store glubske lunser, tog til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, skrev litteratur, og gjorde nøjagtigt, som det passede dem. Damerne var divaer for fuld udblæsning. Og sammen skubbede de grænserne for, hvad en kvinde kunne og burde, og hvad der var skamfuldt og moralsk forkert.

Læn dig tilbage, og bliv underholdt, når Alfort fortæller, hvad vi kan takke damerne, der var for meget, for.

Prisen er inkl. en kop alm. kaffe, som kan nydes under foredraget.

PRAKTISK
Tid: Tirsdag d. 7. marts kl.  10.00-11.15
Sted: KØN Café
Pris: Standardbillet 120 kr. // studerende 60 kr.

Museet åbner 9.30 for deltagere til arrangementet.

Billet via Århundredets Festival her

Arrangementet er en del af Århundredets Festival.