I anledning af Aarhus Pride viser vi dokumentarfilmen “Forenet i mangfoldighed – favner EU’s motto alle regnbuens farver?” på museet, hvor der er gratis entré hele dagen.
Filmen handler om LGBTQ-miljøet i Sønderborg, i Danmark og med afstikkere ud til andre EU-lande. Den går bag facaden hos miljøet i Sønderborg, hvor filmen portrætterer Olivia Jørgensen, der er transkvinde og bor i byen. Filmen laver enkelte nedslag under etableringen af den første forening i Sønderjylland for hele spektret i regnbuens farver, og den tryktester holdningerne hos både politikere og eksperter.
Der bliver diskuteret rettigheder og ligestilling alt imens den nystartede gruppe bliver udsat for flere tilfælde af hate crimes.
Medvirkende:
Kira Marie Peter-Hansen, SF, MEP, Europa-Parlametet
Anders Vistisen, DF, MEP, Europa-Parlametet
Olivia Jørgensen, Transkvinde
John Brandt, Forperson, LGBTQ+ Sønderborg
Sissel Vinther, Initiativtager, LGBTQ+ Sønderborg
Julie Rokkjær Birch, Tidligere direktør, Museet KØN
Tilrettelægger Frank Bisgaard Winther
Produceret af Winther Media
Filmen er støttet af EUROPA-Nævnet
PRAKTISK:
Tidspunkt: Lørdag d. 24. juni kl. 14-15 og kl. 15:30-16:30
Sted: Byrådssalen, KØN
Der er gratis adgang til museet og filmvisningen
Arrangementet kræver ingen tilmelding