Flygtninge Fortæller

29.08.2018 · kl. 18 - 19.45

Flygtninge Fortæller

PERSONLIGE HISTORIER FRA UNGE MED FLYGTNINGEBAGGRUND

Den 29. august inviterer Flygtninge Fortæller indenfor på Kvindemuseet til en aften med fokus på den personlige historie. Denne aften kommer vi bag om overskrifterne, når tre seje fortællere giver indblik i, hvordan det er at være ung i Danmark med flygtningebaggrund. Efter fortællingerne vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få en snak.

Museets café har åbent både inden arrangementet og i pausen.

FORTÆLLERNE
ABDUL: Abdul er 20 år og bor i Ryomgård med sin familie. De kom til Danmark i 2015. Abdul kommer fra Syrien, men er palæstinenser. Til daglig læser han på adgangskursus til Ingeniørhøjskolen.
INAS: Inas er 20 år og bor i Ryomgård med sin bror. Hun kommer fra Syrien og har boet 3 år i Danmark. Til daglig går Inas i 10. klasse, læser bøger og træner. Og så elsker Inas at købe nye sko og sove.
HEVEEN: Heveen er 21 år og bor i Odder med sin kæreste. Hun er kurder fra Syrien og kom til Danmark ved familiesammenføring for 3 år siden. Til daglig går Heveen i 9. klasse, dyrker fitness og hygger med sin kæreste. I weekenderne besøger hun dem fra sin familie, der også bor i Danmark. Heveen kan lide alt mad, men hendes livret er den arabiske ret kaba mshoia.

PRAKTISK
HVOR: Arrangementet finder sted i Kvindemuseets gamle Byrådssal
HVORNÅR: D. 29. august kl. 18-19.45
TILMELDING: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Du tilmelder dig ved at sende en mail til flygtningefortaeller.aarhus@dfunk.dk. *
Der er plads til 80 pers. og tilmelding er først-til-mølle. Hvis du bliver forhindret i at komme, så skriv en mail om dette hurtigst muligt, da vi så har mulighed for at give pladsen videre til en anden.

*OBS – vi har allerede modtaget 80 tilmeldinger. 
– Hvis du ikke har meldt dig til, men gerne vil komme til eventet, så send os en mail – så skriver vi dig på venteliste og vender tilbage, hvis der skulle dukke en plads op.
– Hvis du har meldt dig til, men bliver forhindret i at komme, så husk at sende en mail om dette, da vi så kan give din plads til en anden.

Flygtninge Fortæller er et projekt under DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Læs mere her.

Projektet er støttet af Nordea Fonden.