Filmvisning: REFORMISTEN – den kvindelige imam

22.05.2019 · kl. 17 - 18.30

Filmvisning: REFORMISTEN – den kvindelige imam

Dokumentarfilmen REFORMISTEN – den kvindelige imam følger i en årrække Sherin Khankan, mens hun er ved at etablere og åbne en af de første moskeer i Europa ledet af kvindelige imamer.

Moskeens medlemmer er forenede om én vigtig mission: De kæmper for en genlæsning af Koranen som bygger på tolerance, ligestilling og islamisk feminisme, – en tilgang som bringer dem på kant med den typiske islamske praksis, den patriarkalske tolkning og den udbredte islamofobi.

Moskeen kæmper for kvinders ret til at kunne lade sig skille og vie på tværs af religioner. Men kvinderne i moskeen er splittede. Skal de kæmpe i det skjulte eller stå frem – skal de tage små forsigtige skridt mod målet eller stille sig op på barrikaderne? Sherin ønsker at sætte tempoet op. Men da hun begynder at tale offentligt om vielser mellem muslimske kvinder og ikke-muslimske mænd, begynder en splittelse i organisationen som truer moskeens fremtid.

Se traileren her

 


PRAKTISK INFO
Tid: D. 22. maj kl. 17
Sted: Museets gamle byrådssal // Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C
Pris: Almindelig entré til museet – 65 kr. voksne // 50 kr. studerende. Billetten giver samtidig adgang til museets udstillinger.